Hold nu kæft, hvor er jeg træt af Corona!

(Dette er ikke et indlæg med opfordring til at blæse det hele en lang march. Tværtimod)

Vågnede med hjertebanken, åndenød og voldsom vrede i morges. Jeg havde lige skældt ud på en tjener, kok og ejer af en restaurant. Når sådan noget sker, i en drøm, så fylder Corona, altså for meget!

”Min mand, min voksne søn og jeg, havde åbenbart tilmeldt os et eller andet specielt arrangement på. Vi skulle ud at spise noget lækket mad, på en hyggelig restaurant, lige efter at de var åbnet for gæster igen, efter en coronanedlukning.”

Det skal lige siges at vi faktisk ikke går på restaurant særligt tid, så det var noget helt særligt.

”Da vi kommer derhen, skal vi stå i kø for at komme ind og allerede der bliver jeg overrasket, forvirret og utryg. Der er for mange mennesker og vi står for tæt. Jeg beder nogle mennesker om at holde afstand og der skabes lidt luft omkring mig, men ikke nok”

”Da vi kommer ind i restauranten, står bordene tæt og da vi får anvist vores pladser, skal min mand og min søn sidde ved et lille bord tæt på nogle fremmede mennesker. Jeg får anvist en plads ved et lille bord, med to mennesker jeg ikke kender. Det er superubehageligt og jeg kan mærke utrygheden bobler i mig, men kan jeg tillade mig at udtrykke det eller er det mig som er for nærtagende. De andre i restauranten ser ud til at tage det ganske roligt.”

”Efter at have siddet lidt, beder jeg tjeneren om at kunne få lov til at rykke over til bordet ved min mand og min søn. Tjeneren reagere ikke rigtigt, så efter et stykke tid, beslutter jeg mig for at rykke over til min familie. Jeg tager servicet og en klapstol med (En klapstol! Jeg undres) og maser mig ind mellem bordene”

”Men det er åbenbart for meget, for så sidder jeg vanvittigt tæt på menneskerne ved nabobordet. Det er så ubehageligt og jeg bliver frustreret, for hvordan kan arrangørerne af dette særlige træf tillade det. Hvad f**** havde de tænkt på, ved at invitere så mange mennesker og ikke at have sørger for ordentlig plads til os?”

”Til sidst bliver det for meget, jeg siger til min familie at vi bliver nød til at gå uden at have fået serveret vores mad, som vi har betalt på forhånd. Vi rejser os op og tjeneren ser forvirret på os.
Jeg siger højt og tydeligt at vi bliver nød til at gå fordi det er totalt uansvarligt og imod alle anbefalinger at have inviteret så mange mennesker.
Alle de andre gæster kigger på mig. Jeg kan ikke tolke deres ansigter. Er de enige med mig eller støtter de mine synspunkter?
Jeg siger at jeg gerne vil tale med den ansvarlige og kokken/ejeren af restauranten kommer ind og SÅ begynder jeg at skælde dem ud og kræve mine penge tilbage. Men de kigger totalt uforstående på mig.”

”Jeg kan huske at det sidste jeg råber til dem, inden vi går ud, er at vi også er andre selvstændige der har været ved at dreje nøglen om på grund af den s*** corona, men at vi har overholdt anbefalingerne og reglerne, så de kan f***** ikke være bekendt at gøre sådan her”

Så vågner jeg. Vred, frustreret og ked af det på samme tid. Arrrh, hvor var det ”træls”, som de siger på godt jysk.

Jeg synes egentlig ikke at Corona fylder så meget i min hverdag, udover at jeg er tvangslukket, ikke kan få nogen form for kompensation eller anden økonomisk hjælp, ikke ved hvornår jeg kan komme i gang med min forretning igen eller kan hjælpe andre igen og tjene penge igen.

Men jeg trækker vejret dybt, holder fast i bordkanten, dyrker min mindfulness, er i nuet og er taknemmelig for de små nære ting. Det går. Det skal gå!

Vi spænder livremmen ind i familien, er forsigtige med hvad vi bruger vores penge på. Håber vi kan holde skindet på næsen og ikke skal låne alt for mange penge, inden denne situation er overstået.

Ja, underbevidstheden er en mærkelig størrelse og jeg er egentlig forundret over at denne corna-drøm først kommer nu.

Pas god på jer selv. Pas godt på hinanden.

Gør nu det der bliver anbefalet, også selv om du ikke kan se hvad det kommer dig ved, så gør det af respekt og omsorg for andre, som er afhængige af dine handlinger!

De kærligste hilsener

Dorthe

PS. Her til formiddag gik jeg i gang med at kontakte mine kunder, for at flytte deres aftaler, endnu engang, til efter den 7.2.2021, hvor jeg inderligt håber, jeg kan komme i gang igen. Tak til kunderne for deres forståelse og fleksibilitet.