fbpx
Altid kaffe på kanden

Altid kaffe på kanden

”Altid kaffe på kanden” er navnet på min nye blog, eller retter, jeg har ændret navnet på den gamle.

Det gør jeg fordi, jeg er vokset ud af den gamle titel. Sådan går det jo. Vi er i konstant bevægelse, intet er stationært, alting er er foranderligt.

I stedet for at starte på noget nyt, har jeg valgt at bygge ovenpå/videre på det eksisterende, for der er jo ikke noget i vejen med den og jeg vil gerne have det med, som en del af min historie.

Hvorfor ”Altid Kaffe på kanden”?

Det er fordi kaffe, som begreb, betyder meget mere end kaffe.

Det betyder

  • pause og afslapning
  • venskab og forbundenhed
  • omsorg og varme
  • snakke og stilhed

Det betyder også

  • støtte og opbakning
  • nærvær og fordybelse
  • eftertænksomhed og inspiration
  • rummelighed og ligeværd

Sammen eller alene med en kop kaffe, kan mange ting vendes og drejes.

Situationer i livet kan belyses fra mange vinkler og virker måske lidt mindre farligt, når man sidder med kaffen.

Udtrykket ”Der er altid kaffe på kanden”, er, i overført betydning, det samme som:  ”Du er altid velkommen”.

Når jeg spørger, om du vil have en kop kaffe, betyder det i virkeligheden ”Jeg har tid, fortæl mig, hvad du har på hjertet”.

Nogle af de mennesker jeg sætter allermest pris på har givet mig tilnavnet ”Dorthe – Kaffe på kanden”, ud fra en oplevelse af at jeg, for det meste, finder det bedste i de værste situationer.

Lige meget hvad, så er der altid kaffe på kanden og jeg vil gerne byde dig en kop kaffe og en påtår.

Er du lige så spændt på, hvad det udvikler sig til, som jeg er, eller er du bar nysgerrig, så følg mig på Facebooksiden Dorthe Eichen eller skriv dig op til mit nyhedsbrev .

Tilmelding til nyhedsbrev knap

De kærligste hilsner             

Dorthe – Kaffe på kanden

PS.
Det betyder ikke at du behøver at kunne li’ kaffe.
Du må hjertens gerne drikke alt muligt andet af koppen.
Det forstyrrer ikke bagtanken.

PPS.
Jeg veksler selv virkelig meget med, hvad jeg har i koppen.
Det kan både være kaffe, te, kakao og meget mere.
Men en god kop et eller andet, alene eller sammen med dejlige mennesker ER bare hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Made by Dorthe Eichen