Historien

Indtil slutningen af 90’erne kørte mit liv på skinner.
Jeg havde taget de uddannelser og fået det arbejde, jeg ønskede.
Jeg var blevet gift med min drømmemand og havde fået mine ønskebørn.

Alt burde være i den skønneste orden

Alt burde være i den skønneste orden, men noget begyndte at skurre inde i mig.

Jeg burde være glad og lykkelig, men det er jeg ikke.

Jeg synes arbejdet udvikler sig i en retning, som jeg ikke kan være med til.
Jeg har udfordringer i mine relationer, enten er jeg forkert eller også er de forkerte.

Det er ekstremt belastende.

Jeg kaster mig ud i nogle store forandringer, hvor jeg tager nye uddannelser.
Jeg skifter fag og karriere op til flere gange.
Det koster ”kassen” hver gang, både i mine relationer, min energi og økonomisk.

Hver gang tænker jeg at: Når jeg opnår XXX eller YYY, SÅ bliver jeg glad og lykkelig igen.

Det er som om ”nissen flytter med”

Medens jeg er i gang med en ny uddannelse eller starter på et nyt job, bliver jeg ”høj”.
Det er SÅ spændende, sjovt og udfordrende – jeg nyder det. Men efter et stykke tid, mærker jeg utilfredsheden dukke op igen.

Der også udfordringer i det nye.

Den er gal med måden arbejdet er organiseret på, ledelsen, kollegaerne, samarbejdspartnerne, omorganiseringer, omstrukturering, for meget arbejde, for lidt arbejde, manglende respekt og anerkendelse, manglende selvstændighed og frihed osv.

Jeg bliver eksplosiv

Min utilfredshed påvirker forholdet til mine børn og mand, min familie og venner.

Jeg bliver sur, ja faktisk eksplosiv.

Alt den vrede og frustration jeg oparbejder på jobbet og ikke får ”lukket ud” der, bliver vendt mod dem, som egentlig ikke har andel i problemet.

Wake-up-call

Jeg får nogle wake-up-calls undervejs, som begynder at åbne mine øjne.

En kollegas selvmord, stofskiftesygdom, en 4-årig datter, som med store skrækslagne øjne, fortæller mig, at hun er bange for mig, og min sygemelding med stress.

Det er blot nogle af de begivenheder, som ryster mig og får mig til at søge efter nye løsninger.

Jeg indser at, det jeg har gjort tidligere, har ikke ført til de resultater jeg har ønsket, så jeg må prøve at gøre noget andet.

Det indre arbejde

Jeg begynder at kigge indad og se på mig selv.

Jeg går i terapi, får behandlinger, både alternativ og konventionel.

Jeg får forskellige hjælpere på banen og jeg bliver klogere på mig selv og den verden jeg lever i, både i det store og i det små.

Noget af det jeg afprøver, er ikke min smag, men uanset hvad, så er det lærerigt og udviklende.

Processen er lang og til tider ret hård

Det er smertefuldt at være der, hvor jeg, med min hjerne og fornuft, godt kan se, hvad der sker og hvad jeg bør gøre for at ændre på situationen, men mit sind og min krop ikke kan følge med.

Det betyder at den forandring jeg er i gang med sker i hop og spring.

Det er er absolut ikke en rejse, som bare er lige ud ad landevejen.

Men efterhånden lærer jeg at synes, at hver et sving og hvert et bump er en gave. Det er ikke farligt og jeg kommer altid ud på den anden side, beriget og klogere.

Jeg er unik og speciel

I dag kender jeg mig selv.

Jeg ved, hvordan jeg finder ud af hvad jeg vil og er i stand til at gå vejen.

• Jeg ved, hvem jeg er og jeg ved hvad jeg har lyst til.
• Jeg stoler på mine følelser og min intuition.
• Jeg ved at det er en del af mine top-talenter, jeg bruger det bevidst og udtrykker det.
• Jeg er den jeg er, og jeg står ved det.
• Jeg er ikke forkert, men det er andre heller ikke. Vi er blot forskellige.

I dag anerkender jeg, at jeg er unik og speciel. Jeg sætter stor pris på det og er stolt af det.
Jeg ved, at jeg gør en forskel for mennesker, jeg kommer i kontakt med og jeg elsker det.

• Jeg har fornemmelsen af at være kommet hjem til den jeg altid har været, men havde glemt i kampens hede.
• Jeg har en lethed og en boblende fornemmelse af glæde og lykke i min hverdag, som jeg aldrig vil give slip på.

Og sådan kan du også få det.

Jeg ville elske at hjælpe dig til at finde din unikhed og støtte dig i de forandringer du skal foretage.