Det Frydefulde Liv

Et skifte i samspillet mellem
individ og fællesskab.

Sammen – hver for sig!

Et udtryk, som er skabt her under Corona-krisen og som udtrykker at vi skal vise samfundssind ved at holde os på afstand af hinanden, for at undgå at smitte og blive smittet med virus.

For mig indikerer det et skifte i vores opfattelse af samspillet mellem individ og fællesskab.

Et udtryk, der også betyder at det faktisk er muligt, vi både kan passe på hinanden (fællesskabet) og passe (på) os selv.

Individ og fællesskab, som olie og vand

Måske har du, ligesom jeg, haft fornemmelsen af at individ og fællesskab, har været lige som olie og vand. Du ved, olie og vand skiller sig altid ad, når der ikke bliver rystet eller rørt i det.

Fællesskabet måtte vige for individuelle interesser og individualitet måtte vige for fællesskabet, hver gang vi glemte at røre/ryste dem sammen.

Så blev der enten for meget fællesskab i form af ensretning og lemming-tilstand eller for meget individ i form af en stor selvcentreret-hed og egoisme.

Ved at passe på sig selv, kan man passe på fællesskabet

Måske ligger der i udtrykket ”Sammen – hver for sig” en løsning på den udfordring, for ved at passe (på) sig selv, kan man også passe på fællesskabet.

For ved at den enkelte har et sundt og balanceret fokus på sig selv og tager ansvar for sig selv, så udviser man også ansvarlighed over for fællesskabet.

I øjeblikket kunne eksemplet være, at det er dit ansvar at blive hjemme, hvis du er i risikogruppen eller hvis du er sløj.

Men det kræver at du har fokus på dig selv, kan mærke hvordan du har det (tro det eller lad være, det er der en del mennesker som ikke kan) eller erkende at du er i risikogruppen (det er der også en del som ikke kan).

Desuden skal du slippe tanken om at du lægger nogle andre til byrde. For det gør du ikke – Du hjælper faktisk fællesskabet!

Det er bare så omvendt af hvad vores daglig dag har været tidligere – OG DET ER HER SKIFTET FINDER STED!

Før skiftet

FØR udtrykket ”Sammen – hver for sig” var det IKKE god stil at blive hjemme, når man selv eller børnene var syge.

Som jeg husker det (med fare for erindringsforskydning fordi ugerne føles som år, i øjeblikket) så var min arbejdsgiver ikke glad for mig, når jeg var sløj og blev hjemme fra arbejdet. Der var ingen tak for at jeg tog ansvar for mig selv og skånede fællesskabet.

Det samme gjaldt for syge børn. Jeg forestiller mig, at der er andre end mig, som har givet ungen en Panodil og sendt dem afsted til skole, i håb om at de kunne klare sig gennem dagen, uden at jeg skulle gå hjem fra arbejde.

Hvor sygt var det lige!

Godt for min arbejdsgiver, måske, og skidt for fællesskabet!

Med et sundt og balanceret fokus tager den enkelte ansvar

Når den enkelte tager ansvar for sig selv og har et sundt og balanceret fokus på sig selv, udviser man også ansvarlighed over for fællesskabet. De to interesser smelter sammen og så er individet ikke mere en modsætning til fællesskabet og omvendt.

Et loop i et uendelighedstegn

Individ og fællesskab er ikke to modpoler. De er forbundne og afhængige af hinanden.

Et lukket kredsløb, som et uendelighedstegn, der i loop glider frem og tilbage mellem hinanden.

Med al’ respekt for den svære situation vi står i og alle de ofre vi må give: Det er det fedeste at være med til og gid det må holde ved, også efter krisen!

De varmest hilsner

Dorthe Eichen

”Altid kaffe på kanden” er navnet på min nye blog, eller retter, jeg har ændret navnet på den gamle.

Det gør jeg fordi, jeg er vokset ud af den gamle titel. Sådan går det jo. Vi er i konstant bevægelse, intet er stationært, alting er er foranderligt.

I stedet for at starte på noget nyt, har jeg valgt at bygge ovenpå/videre på det eksisterende, for der er jo ikke noget i vejen med den og jeg vil gerne have det med, som en del af min historie.

Hvorfor ”Altid Kaffe på kanden”?

Det er fordi kaffe, som begreb, betyder meget mere end kaffe.

Det betyder

• pause og afslapning
• venskab og forbundenhed
• omsorg og varme
• snakke og stilhed

Det betyder også

• støtte og opbakning
• nærvær og fordybelse
• eftertænksomhed og inspiration
• rummelighed og ligeværd

Sammen eller alene med en kop kaffe, kan mange ting vendes og drejes.

Situationer i livet kan belyses fra mange vinkler og virker måske lidt mindre farligt, når man sidder med kaffen.

Udtrykket ”Der er altid kaffe på kanden”, er, i overført betydning, det samme som:  ”Du er altid velkommen”.

Når jeg spørger, om du vil have en kop kaffe, betyder det i virkeligheden ”Jeg har tid, fortæl mig, hvad du har på hjertet”.

Nogle af de mennesker jeg sætter allermest pris på har givet mig tilnavnet ”Dorthe – Kaffe på kanden”, ud fra en oplevelse af at jeg, for det meste, finder det bedste i de værste situationer.

Lige meget hvad, så er der altid kaffe på kanden og jeg vil gerne byde dig en kop kaffe og en påtår.

Er du lige så spændt på, hvad det udvikler sig til, som jeg er, eller er du bar nysgerrig, så følg mig på Facebooksiden Dorthe Eichen eller skriv dig op til mit nyhedsbrev .

De kærligste hilsner             

Dorthe – Kaffe på kanden

PS.
Det betyder ikke at du behøver at kunne li’ kaffe.
Du må hjertens gerne drikke alt muligt andet af koppen.
Det forstyrrer ikke bagtanken.

PPS.
Jeg veksler selv virkelig meget med, hvad jeg har i koppen.
Det kan både være kaffe, te, kakao og meget mere.
Men en god kop et eller andet, alene eller sammen med dejlige mennesker ER bare hyggeligt.

Dette er et opslag som jeg skrev på Facebook, den 19.3.2020, i forbindelse med hjælpepakkerne under Corona-krisen. Det handler ikke om pengene, men om at blive anerkendt.

Hvornår er man en RIGTIG selvstændig og hvordan er man en FORKERT selvstændig?

Det spørgsmål ramte mig, efter at have hørt et interview med en eller anden “Ping” inden for dansk erhvervsliv, men også fordi jeg fornemmer en underliggende tone, i debatten om bl.a. hjælpepakkerne.

I interviewet sagde hr. Ping, at man skulle passe på, ikke at holde kunstigt liv i de selvstændige, der alligevel ville være gået konkurs.

Se det provokerede mig nok til at skrive dette opslag, for implicit i den udtalelse, ligger en forståelse af at en RIGTIG selvstændig, har et fedt økonomisk spæklag til at klare f.eks. Corona-krisen.

Altså skal man have en vis økonomisk volumen ellers har man ingen berettigelse som selvstændig og må hellere dreje nøglen om.

(Diskussionen om, hvorvidt det er smart at rense de FORKERTE selvstændige ud i en krise-tid, hvor de så kan stille sig op i køen med de arbejdstagere, der er blevet fyret, kan vi tage en anden gang.)

Dette er ikke et debatoplæg, men et udtryk for mit synspunkt og inspiration til eftertanke.
Så hold venligst en god tone, hvis du har brug for at fortælle, at du ikke er enig.
OBS. Ironi kan forekomme.

HANDLER DET AT VÆRE SELVSTÆNDIG KUN OM ØKONOMI?

Jeg håber, at du kunne have lyst til at foretage et lille tankeeksperiment sammen med mig.

🤭Kunne man tænke sig at nogle blev selvstændig ud fra en passion?

Et ægte og dybtfølt ønske om at hjælpe andre ved et livsforandrende fysisk produkt, en proces eller en metode.

🤭Kunne man tænke sig at nogle blev selvstændige ud fra et behov om at træde ud af hamsterhjulet?

Måske er nogle ligefrem blevet ”slynget ud” af centrifugalkraften og er kommet rigtigt slemt til skade. De er blevet lappe sammen og har gentagende gange forsøgt at hoppe ind i hjulet igen, uden held.

🤭Kunne man tænke sig at nogle blev selvstændige fordi de var frontløbere?

Lige som de mennesker der opfinder noget, som ingen, i deres samtid, tror på. Men som mange år senere viser sig at være uundværligt.

Vores verden ville have set meget anderledes ud, hvis ikke der havde været ”skøre” opfindere, malere, forfattere, musikere, tænkere, behandlere, jordbruger som var gået i forvejen.

🤭Kunne man forestille at nogle selvstændige var drevet af ønsket om at kunne klare sig selv?

Stolte og modige mennesker, som sætter en ære i ikke at lægge samfundet til last, uanset om de lever på en sten eller tjener kassen.

Som klarer sig selv, indtil der kommer en Coronavirus og fejer tæppet væk under dem, lige som alle andre.

HVIS NU DET FORHOLDER SIG SÅDAN

🤔Ville det så betyde at disse selvstændige ikke havde brug for penge til at forsørge sig selv og deres familier?

Næppe, de færreste kan leve af naturalieøkonomi, i den form for samfund, vi har i dag.

🤔Ville det betyde at disse selvstændige ikke drømmer om at tjene mange penge, spare op og sikre sig selv og deres familier?

Næppe heller, men måske er det lidt mere vanskeligt at komme til at tjene de store penge, når man skal ud og skabe et marked for noget der er nyt og anderledes.

🤔Ville det så betyde at disse selvstændige ikke bidrager til samfundet?

Nej, de betaler skat, moms og afgifter lige som alle andre.
De er aktive og risikovillige borgere. De stiller spørgsmålstegn og skubber grænser.
De eksperimenterer og starter nye tiltag samt fællesskaber.

🤔Ville det så betyde at disse selvstændige ikke ønsker at være en del af samfundet?

Nej, de vil gerne være en del af samfundet, men måske vil samfundet ikke have dem med, hvis ikke de indretter sig på samme måde, som alle andre.

🤔Ville det betyde at disse selvstændige ikke havde brug for en hjælpende hånd en gang i mellem?

Nej, slet ikke.
De har brug for opbakning og fleksibilitet til deres pionerarbejde, som baner vejen for nye produkter samt nye måder at gøre og anskue ting på.

De har brug for åbenhed og at nogen, nysgerrigt, spørger hvad de laver og hvorfor de gør det.

De har brug for et skulderklap for at de formår at gå imod strømmen.

Hvis man anerkender deres indsats og vil have dem til at fortsætte deres arbejde, så har de, i allerhøjeste grad, brug for økonomisk hjælp i Corona-krisen, også.

Men det kræver at der tænkes ud af den/de bokse, de ikke passer ind i, og der er vi desværre ikke endnu, på trods af diverse hjælpepakker, hvor velmenende de end er.

PYHA, HVOR GODT AT DET BARE VAR ET TANKEEKSPERIMENT

For det ville da være helt utænkeligt at en RIGTIG selvstændig så sådan ud!

Skulle der være en enkelt lille bitte FORKERT selvstændig, som troede at hun/han ville kunne luske sig igennem tilværelsen på denne måde, så lad os endelig benytte denne krise til at få hende/ham fjernet.

Hun/han skulle jo nødig tro at hun/han var RIGTIG selvstændig😉

I håb om eftertanke og refleksion.
Dorthe Eichen

Indlægget blev også brugt af Line Baun Danielsen, som gæsteindlæg på hendes blog “På bloggen med Line”