Browsed by
Måned: juni 2017

Din rolle i dramatrekanten – Episode 3

Din rolle i dramatrekanten – Episode 3

dramatrekanten epi 3

Du går og skummer af indvendig raseri

Du lader som om, du ikke ser at dine børn fortsætter med at se tv, selv om du har beordret dem til at slukke. I skal på besøg hos tante Olga og køre om en halv time. Du tramper hårdt i gulvet og smækker med lågerne. Nu er der kun 15 minutter til I skal afsted, og det bliver for meget.
Du stormer ind i stuen og river fjernbetjeningen ud af hånden på mindstebarnet, mens du råber, at nu kan det f…… være nok! Nu skal de skrubbe ud og tage overtøj på. Forskrækkede kigger de op på dig, men du ænser det ikke. Du tænker ”mig skal de ikke tage røven på”.

Lidt efter har det mindste barn endnu ikke fået begge sko på. Du tager fat i armen på ham og kigger ham direkte ind i øjnene. Han fremstammer, at han ikke kan finde sin ene sko og du siger ”Sagde jeg ikke til dig at du skulle stille dem på plads i går, da vi kom hjem?!”.

Da I 10 minutter forsinket endelig sidder i bilen, er der en rigtig dårlig stemning. Ungerne er forknyttede og mindstebarnet kæmper med at holde tårerne inde. Du er stadig vred, fordi de ikke vil lytte til dig og gøre som du siger, selvom du ved bedst.

Denne historie er opdigtet

Mon ikke du kan genkende noget af dig selv i den.
Når vi er ”dampet af” og kan se os selv lidt ude fra, har du det måske, som jeg havde det.
Jeg var flov og ville ønske, at jeg havde kunnet håndtere situationen anderledes. Samtidig var jeg også vred og irriteret over, at de andre ikke lyttede til mig.

Jeg vil så gerne inspirere og støtte dig til at komme ud af dette mønster og håndtere det på en anden måde.

Ønsker du at bryde dit mønster og ønsker du ændringer i dit liv?
Er du klar til selv at gøre en indsats og finde dine egne løsninger?

Så er jeg klar med inspiration til andre måder at tænke, føle og handle på. Jeg er også klar til at støtte og opmuntre dig i dit arbejde med at nå derhen, hvor du gerne vil være.

Book en afklarende samtale på 30 minutter, så vi sammen kan finde ud af det videre forløb, ved at sende mig en mail på kontakt@detfrydefuldeliv.dk

Din rolle i dramatrekanten – Episode 2

Din rolle i dramatrekanten – Episode 2

rolle i dramatrekanten epi 2

Åhrrr, hvor irriterende

Det er din kollegas skyld, at du har regnet galt i et tilbud, du har sendt ud. Han har oplyst et forkert tal. Godt nok kunne du selv have fundet tallet, men du spurgte ham, fordi han burde vide det. Nu sidder du der og føler dig så flov og skal ringe til kunden og beklage fejlen. Du hader det.

Det minder dig om dengang, din lærer fik de andre børn til at grine af dig, når du lavede fejl. Du overvejer at gå til jeres chef, for det er jo hende som er ansvarlig for din kollegas inkompetence. Det var jo ikke din skyld.

Trafikselskabet gav dig også en dårlig start på arbejdsdagen ved at have aflyst en togafgang, så du måtte vente i 20 minutter og kom for sent. Du følte dig snydt, for du fik jo ikke det du havde betalt for.

I forvejen var du træt og kunne ikke tænke klart, fordi din kæreste kom sent hjem efter en aften i byen med gutterne. Han kunne altså godt tage lidt hensyn til dig, når man tænker på, hvordan du altid kommer tidligt hjem og er mussestille, så ikke han vågner. Måske er det fordi han ikke elsker dig nok? Hvis bare du ikke havde den skæve næse, og det venstre øre som stritter. Eller hvis du var gladere, så ville han måske sætte mere pris på dig og behandle dig med den respekt, du fortjener.

Uh, det dumme mindreværd. Hvis bare du havde haft en lykkeligere barndom, med mere kærlighed fra dine forældre. Dit selvværd ville også have været meget bedre, hvis sundhedssystemet havde opdaget og behandlet din skæve næse og stritøret. Det er uretfærdigt.

Der var i øvrigt også din første kærestes forældre, som nedgjorde og svinede dig til i flere år. De har helt klart været med til at ødelægge dit selvværd.

Du føler dig frustreret, vred og magtesløs. Det virker som om dit liv er ude af dine hænder og styres af alle andre omkring dig og din fortid. Det er de andres skyld.

Dette er en opdigtet historie

Måske kan du genkende noget i den, om end den er karikeret. Jeg kender den alt for godt.

Det kan være så svært at tage ansvar for sit eget liv, og vi giver meget ofte andre skylden for alt det dårlige, der sker. Det kan faktisk ændres, hvis du vil.

Jeg kan inspirere og hjælpe dig til at være opmærksom på de mønstre, der gentager sig i dit liv, således at du kan ændre dem, hvis du ikke finder dem hensigtsmæssige.

Ønsker du at bryde dit mønster og ønsker du ændringer i dit liv?
Er du klar til selv at gøre en indsats og finde dine egne løsninger?

Så er jeg klar med inspiration til andre måder at tænke, føle og handle på. Jeg er også klar til at støtte og opmuntre dig i dit arbejde med at nå derhen, hvor du gerne vil være.

Book en afklarende samtale på 30 breitling minutter, hvor vi kan finde ud af det videre forløb, ved at sende mig en mail på kontakt@detfrydefuldeliv.dk

Din rolle i dramatrekanten – Episode 1

Din rolle i dramatrekanten – Episode 1

Nu er du der igen!

Du har sagt ja til at bage kage til forældremødet. Du har egentlig ikke overskud til det, fordi du har travlt på arbejdet. Men der var jo ikke andre der meldte sig, så måtte du jo gøre det. Nu står du der klokken ”meget sent” og bager. Du er træt, har ondt i maven, er vred og har svært ved at holde tårerne tilbage. Du føler at du bliver misbrugt.

Det er ligesom den gang, du fik pålagt en opgave på arbejdet, som ingen andre ville have, fordi, som din chef sagde, du altid var så “struktureret og ordentlig”. Du følte dig udnyttet.

I øvrigt skal du også huske at handle ind for din mor i morgen, for hun kan ikke komme ud blandt andre mennesker på grund af angst. Du synes det er synd for hende, men det er også for dårligt, at hun ikke en gang siger tak, når du kommer forbi med indkøbene. Faktisk brokkede hun sig over, at det var et forkert rugbrød du havde købt, i sidste uge. Din hjælpsomhed er en selvfølge.

Din mand og dine børn forventer også at blive vartet op og få tilfredsstillet deres behov. Men hvad med dine behov, hvem ser og opfylder dem? Du har grædt, raset, råbt og skreget. Det hjalp måske en kort stund, men det var ligesom om det bare ebbede ud i ingenting. Så kunne du starte forfra og det kræver overskud at skulle råbe op. Du kommet derud, hvor tanken om at blive skilt og kun have børnene på ½ tid har været fremme. Det ville give dig en pause fra deres behov.

Dette er opdigtede situationer.

Måske genkender du følelsen af at blive misbrugt, udnyttet, misforstået og at dine behov ikke bliver set, på trods af at du gør og er en helt masse for andre? Så er vi i samme båd. Eller jeg kan huske, hvordan det var. Hvor frustreret, ked af det og rasende jeg var, for jeg er der ikke mere.

Jeg brænder for at inspirere og støtte dig til at forlade dette energidrænende og selvnedbrydende mønster i dit liv.

Ønsker du at bryde dit mønster og ønsker du ændringer i dit liv?
Er du klar til selv at gøre en indsats og finde dine egne løsninger?

Så er jeg klar med inspiration til andre måder at tænke, føle og handle på. Jeg er også klar til at støtte og hjælp dig i dit arbejde med at nå derhen, hvor du gerne vil være.

Book en afklarende samtale på 30 minutter, hvor vi kan finde ud af det videre forløb, ved at sende mig en mail på kontakt@detfrydefuldeliv.dk

Made by Dorthe Eichen