Det Frydefulde Liv

Hej med jer

Der har været lidt stille på bloggen det seneste stykke tid.

Det er ikke fordi jeg har holdt ferie eller har været travlt optaget af alle mulige spændende ting.

Det er simpelthen fordi jeg ikke kan få alle de ideer jeg har, ned på ”papiret”.

Jeg har så mange ting, som jeg gerne vil ud med, dele med jer og inspirere jer med. Der SÅ meget i mit hovedet…..og jeg kan ikke forstå, hvorfor det er så svært at komme ud med det.

Så jeg har spurgt Dorte, fra dortelytje.com, hvad jeg kunne gøre. Hun har rådet mig til at skrive om, hvorfor jeg har skriveblokade. Super fin idé.
Det viste sig nemlig, at der var en rigtig god pointe, som jeg også tror kan inspirere jer:

Undersøgelsen
Min første tanke om skriveblokaden er, at jeg ikke kan finde på noget at skrive om eller ikke kan huske det. Det passer bare ikke. Jeg har faktisk en lang liste med emner, som ligger klar til at gå i gang med.

En anden tanke er, at jeg skal være i et bestemt humør for at kunne skrive. Det passer heller ikke rigtigt. Det med humør handler, for mig at se, om hvilket et emne jeg skriver om. Altså, det er lettest at skrive om noget morsomt, hvis jeg er i godt humør, og noget dybsindigt, hvis jeg er i tænke-humør. Men når nu jeg har den der liste, med ideer til blog-indlæg, så er der jo noget både til det ene og det andet humør.

Nogle gange synes jeg, min skriveblokering handler om, hvor jeg opholder mig, når jeg skriver. Så jeg har eksperimenteret med at side ved skrivebordet, i lænestolen, ved spisebordet, udenfor, på en café og på biblioteket. Der er ikke noget af det der virker, så det kan jo ikke være det.

Så har jeg tænkt på, om det kan have noget med tidspunktet på dagen jeg skriver på. Det har jeg også eksperimenteret med. Her kan der være lidt mere energi og kreativitet ved 14-16 tiden om eftermiddagen. Lige inden min mand kommer hjem og i timerne efter. DET er jo super at have fundet ud af.
Udfordringen er blot, at jeg synes det er noget skidt. For på det tidspunkt skulle vi jo gerne være sammen. Jeg synes ikke, jeg kan være det bekendt, at sidde på mit værelse og være fordybet i arbejde. Selvom, det ser super hamrende godt ud at jeg knokler på livet løs.

Mon det handler om hvordan det at arbejde “ser ud” og at det helst skal ses af andre før det tæller?
I min bevidsthed er det at arbejde forbundet med at tage væk hjemmefra, til et andet sted. Der er afsat et bestemt tidspunkt for hvornår man kommer, hvornår man spiser frokost og hvornår man går hjem igen. Man arbejder med nogle mere eller mindre definerede opgaver, enten man har fået dem fra andre eller selv har opfundet dem………..

Hov, nu dukker der en ”indre dialog” op………
”Gad vide om I kan følge mig? Gad vide om I forstår mit ”tankespind” og hvor jeg vil hen med den beskrivelse?”.
”Er det for kringlet, for kedeligt, for uforståeligt?”.
”Måske skulle jeg prøve at stramme det lidt op og gøre det kortere?”
”Gider I mon blive ved med at læse det jeg skriver, hvis jeg ikke gør det anderledes?”.
”Jeg må hellere prøve at gætte, hvad I gerne vil læse”.
”Jeg skal skrive anderledes”. ”Ja, det er det jeg skal gøre”.
”Det GØR jeg!”……”Men hvordan gør jeg det?”.
”Okay, jeg kaster mig ud i det og gør det bare”.
”Uh, hvor føles det unaturligt”.
”Pyha, hvor skal jeg knokle for at få det frem”.
”Øv, hvor er det altså slet ikke sjovt det her”.
” Nej, jeg er heller ikke god til at skrive”.
”Nej, det kan jeg ikke finde ud af”.
”Jeg må hellere droppe den fjollede idé, med en blog, for jeg kan jo ikke skrive!”.

Må jeg præsentere min kusine og min fætter
Halløj. Der har vi dem jo!
Må jeg præsentere; mine indre sabotører Kusine ”Hvad-tænker-de-andre” og Fætter ”Du-er-ikke-god-nok”.
Så det kunne være dét min skriveblokering handler om.
Hvis jeg tænker alt for meget på, hvad andre synes om  hvem jeg er og hvad jeg gør, så kommer jeg i tvivl om det er godt nok, det jeg GØR, og forsøger at lave om på det.
Det bliver alt for unaturligt, for hårdt og for knoklende at gøre noget som ikke er mig.
Så føles det ikke godt og så mister jeg min selvtillid.
Wupti, så synes jeg lige pludselig, at JEG ikke er god nok. Derfor kan jeg ikke gøre det jeg er bedst til……AT VÆRE MIG SELV.

FANTASTISK, hvordan jeg, helt uden indblanding fra andre, kan få talt mig selve ned under gulvbrædderne.
Hvor er det skørt, at den indre dialog kan forhindre mig i at gøre det jeg brænder for!

Okay, en herlig indsigt at få og hvordan kommer jeg så videre herfra?

Mange veje
For jeg VIL videre. Jeg vil inspirere andre.
Jeg vil synliggøre, hvor forskelligt man kan gå til livet og at enhver må finde sin egen vej!
Der er ikke én vej rigtig vej. Nej, der er lige så mange veje som vi er mennesker.

Hov der kom lige en ”indre dialog” igen………..
”Nå for Søren, findes der en vej for hvert menneske? Gælder det også for mig?”…………
”Ja, da!”…….
”Okay, så skal jeg vel bare fortsætte med at skrive blog-indlæg, som jeg synes de skal skrives, uden at tænke på hvad I mener?”……..
Ja, faktisk er det lige det jeg kan og skal. For ellers bliver I jo ikke inspireret af mig!

Nogle mennesker vil finde, det jeg skriver er fantastiskt, og andre vil finde det forfærdeligt – det er okay.

Jeg kom til at tænke på ordsproget: “Hver fugl synger med sit næb” – Så jeg vil blot sige “Pip, pippelip” ;oD.

Pssst….
Måske kan du bruge mit eksempel, som inspiration til at være dig selv og gøre det du er bedst til.
Tænk på hvilket flerstemmigt kor vi kunne skabe, hvis vi alle synger med hvert sit næb!

Kærligst

Dorthe
-I kærlighed til livet